Konfirmation

Alle elever på Ferslev Skole modtager i slutningen af 6. klasse et tilmeldingsbrev og -skema med henblik på konfirmationsforberedelsen på 7. klassetrin. 

Hvis du ikke går på Ferslev Skole, og alligevel skal konfirmeres i Ferslev, Dall eller Volsted Kirke, skal du selv sørge for at tage kontakt til sognepræsten.

Det er med andre ord frivilligt, om man vil konfirmeres, men konfirmationsforberedelsen herunder også kirkegang er obligatorisk.

Konfirmationsforberedelsen foregår som udgangspunkt i konfirmandstuen i Ferslev med mindre andet er oplyst.

Hvis du gerne vil konfirmeres, men ikke er døbt, skal du sørge for at træffe en aftale med præsten om, at du kan blive døbt på et tidspunkt inden konfirmationen. Når unge i konfirmationsalderen bliver døbt, kaldes det voksendåb. Den vigtigste forskel på voksendåb og barnedåb er, at ved voksendåb svarer du selv ”ja” til tilspørgslerne. Dåben finder sted i forbindelse med en gudstjeneste.

Se kommende konfirmationsdatoer her